Annisse børnehus skifter navn til Naturbørnehuset

Annisse børnehus har forvandlet sig fra et lukningstruet hus til et børnehus med en stærk profil. I nytgribskov glæder vi os sammen med Annisse over det nye navn og over at vi sammen havde troen på børnehuset, da det stod til lukning.

I foråret 2015 stod Annisse børnehus til en lukning, da daværende børneudvalgsformand Trine Egetved, konservative (tidl. venstre) satte en lukning på dagsorden og udtalte følgende i Ugeposten:

”…Både Græsted Børnehuses afdeling Ramsager og Annisse Børnehus er nogle gode og velfungerende institutioner. At vi peger på netop de to institutioner skyldes, at vi bliver nødt til at tilpasse vores udbud af pladser til den virkelighed, vi står med, og de her to institutioner er blandt de institutioner, der har tomme pladser,” (7. April 2015)

I dag er Annisse Børnehus fuld af liv, og det viste sig, at det ikke var nødvendigt at lukke børnehuset for at sikre kvaliteten – tværtimod. I stedet fik forældre, leder, medarbejdere og ikke mindst lokalsamfundet vendt udviklingen og viste dermed politikerne at lukning ikke er den eneste vej. Det kan Børnehuset nu fejre med et nyt navn, der markerer den særlige natur profil.

I nytgribskov fandt vi en lukning unødvendig og arbejdede sammen med forældre og lokalsamfund og heldigvis fik vi hele byrådet med på, at man ikke skulle lukke et lokalsamfund, man i stedet satse på det – og det virkede.

Som følge af sagen om en lukning af børnehuset i Annisse, har vi fået udarbejdet en række kriterier, når det igen viser sig nødvendigt, at lukke børnehuse for at kapacitetstilpasse. Et af kriterierne omhandler netop om at sikre børnehuse i vores lokalsamfund.

Tillykke til børnene i Annisse

Sisse Krøll Willemoes

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *