Ernæring giver lige mulighed for fællesskab og læring

folkeskolen i Gribskov

 

Der er ingen tvivl om at det daglige måltid midt på en skoledag er vigtigt. Både for sundhed, humør og indlæring. Uden mad og drikke duer helten nemlig ikke. For de fleste elever er det madpakken sammen med en eventuel mellem-måltids pose, der skal udgøre dette vigtige måltid. Desværre sker det ofte at madpakker og mellem-måltids poser, kommer urørte med hjem i tasken. Det er et problem. Både for barnets sundhed, humør og mulighed for indlæring. For hvis energien og blodsukkeret er i bund, så er uroen og mangel på koncentration lige forestående.

Men hvorfor bliver madpakken ikke spist?

Flere undersøgelser peger på at måltidet ikke er et fælles måltid når alle har deres egen madpakke med. Nogle steder er det fordi der slet ikke er nogen madpakke med (af sociale eller økonomiske grunde), der kan blive spist.

Nogle peger på skismaet, at spisepausen er en halv time og her skal der både nå at spises og leges, og for de fleste, specielt i indskoling og mellemtrin, bliver legen prioriteret og madpakken glemt.

Eleverne i udskolingen må ofte forlade skolens område, og så trækker bageren eller supermarkedets hylder.

Mønstret brydes

Men der er skoler, hvor dette mønster bliver brudt, og det sker på de skoler, hvor der er et fælles velfungerende tilbud om skolemad, og hvor størstedelen har tilvalgt skolemad. Her bliver måltidet et fælles socialt arrangement, hvor man er til stede ved og deltager i på lige fod med en undervisningstime.

Men nu vokser træerne heller ikke ind i himlen, for der er faktisk ikke nogen offentlige skolemadsordninger i Danmark, hvor alle børn på en skole får eller vælger skolemad. Det findes på enkelte privatskoler.

Økonomien

Men tænk nu hvis der var. Tænk hvis vi i Gribskov Kommune havde et fælles sundt og næringsrigt måltid til alle elever. Hvor vi kunne sikre alle børn, uanset forældrenes økonomi og sociale status, et sundt, nærende og fælles skolemåltid?

P.t. er der mellem to og tre fungerende skolemadsordninger i Gribskov. De er alle fremdrevet af engagerede forældre, skoleledere og private leverandører. Ingen af dem er subsideret økonomisk fra offentlige kasser. Det gør at prisen for et skolemåltid ofte er mere end dobbelt så højt, som det koster at producere en madpakke. Det koster nemlig i gennemsnit 13 kroner at lave en madpakke. Et skolemadstilbud skal oftest ligger på 25-30 kr. for at det kan løbe nogenlunde rundt for leverandøren.

En undersøgelse foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse viser, at hvis et måltid koster mere end 20 kr., så er det kun mellem 10 og 20 procent af eleverne (og forældrene), der benytter sig af tilbuddet. Men ifølge samme analyse vil 90 procent af eleverne benytte sig af tilbuddet, hvis prisen var 15 kr. eller derunder.

Hvad vil det koste kommunen?

Der er ca. 200 skoledage på et år. Det vil sige, 200 gange 15 kr. hvilket giver en egenbetaling 3.000,- pr. år for forældrene.

Gribskov Kommune, hvilket vil sige os alle i fællesskab, skulle støtte med ca. 10 kr. pr. Måltid, altså kr. 2.000,- pr. år pr. elev.

Der er ca. 3.500 elever i kommunen. Det vil sige en udgift på ca. 7 mio kr., hvis 98 procent vælger skolemad med tilskud og 2 procent af eleverne får ’friplads-tilskud’.

Tænk nu hvis

Så tænk nu hvis, Gribskov Kommune kunne tilbyde et tilskud til skolemad til alle skoleelever i kommunens skoler, således at vi kunne nå 90 – måske endda 100 procent af eleverne?

Tænk nu hvis, familier der er trængt på økonomien kunne søge om ’friplads-skolemad’ og få fuldt tilskud til skolemaden?

Så kunne vi være med til at sikre, at alle børn fik det sunde og vigtige måltid midt på dagen. Vi kunne alle være med til at sikre læring for alle elever i skolen.

Og vi kunne måske være med til at sikre fællesskab for alle elever, uanset økonomisk og social formåen.

Thomas Elletoft

Kandidat for nytgribskov til kommunalvalget
Kandidat for nytgribskov til kommunalvalget

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *