Flere penge til Folkeskolen – også til Gribskov

Folkeskolen, Gribskov kommune

 

A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene formål, har i sidste uge skænket en milliard kr. til folkeskolen. ”Det er en enestående donation til vores alle samens folkeskole, og nu er det  vigtigt, at også Gribskovs skoler kan komme i betragtning til donationer”, udtaler Anders Gerner Frost, formand for børneudvalget i Gribskov, og fortsætter: ”Der er rigtig mange områder, hvor vores folkeskole kan bruge ekstra ressourcer, hvis vi sammen skal løfte vores skoler. Vi skal i Gribskov Kommune være helt fremme i skoene og kvalificere vores ansøgninger.”

Der er i denne valgperiode blevet investeret massivt på børneområdet i Gribskov. Der er bygget ny skole i Helsinge, der er afsat 41. mio. kr. til børnebyer i Ramløse, Tingbakken og Blistrup, og fra skolestart i år startede vores elever med en undervisningstime mere om dagen pr. elev. finansieret af Gribskov Kommune. I det netop vedtaget budget er der endvidere afsat midler til en ny skole i Gilleleje over de næste år, og endelig er der afsat ca. 9 mio. kr. til styrkelse af hele børneområdet og implementering af den nye læringsreform.

”Jeg vil som formand for børneudvalget tage initiativ til, at der på næste børneudvalgsmøde sættes en sag på dagsordenen om, hvordan Gribskov Kommune og skoler forholder sig mest kvalificeret til at få del i disse midler. Der er mange muligheder for skolerne sammen eller måske sammen med andre kommuner også kan komme i betragtninger. Det bliver en rigtig spændende proces”, afslutter Anders Gerner Frost.

Næste børneudvalgsmøde er d. 5. november 2013, hvor børneudvalget behandler sagen om A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers fond til almene formål, der har skænket en milliard kr. til folkeskolen. Børneudvalget vil på initiativ af børneudvalgsformanden behandle, hvordan Gribskov Kommunes folkeskoler på bedst mulig vis kvalificerer sig til nogle af disse midler.

Anders Gerner Frost

Borgmesterkandidat for nytgribskov til kommunalvalget 2013
Borgmesterkandidat for nytgribskov til kommunalvalget 2013

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *