Blog

Hjælpende hånd til Gribskovs idrætsliv

Vi er i NytGribskov optaget af at have et stærkt og varieret idrætsliv i vores kommune også efter COVID-19, da vi mener at idræt er væsentligt for både sundhed og det at føle sig som en del af et fællesskab.

Vi har tidligere nævnt i offentligheden, at vi i NytGribskov er optaget af, at hjælpe alle idrætsforeninger i vores kommune. Der er ingen tvivl om, at mange af idrætsforeningerne har haft udfordringer i denne COVID-19 tid, dette ses også i dagspressen. Udfordringerne omfatter ifølge DGI både medlemstal og ikke afholdte møde/arrangementer, dette udfordrer økonomien i foreningerne generelt.

Derfor har vi i NytGribskov afsøgt mulighederne for at afsætte en pulje, som foreningerne med økonomiske udfordringer kan søge og derfor er det glædeligt, at vi sammen med Venstre og Socialdemokratiet har fremsendt en anmodning om at få en sag på det først kommende mødet i Børn, Idræt og Familie den 13 April. 2021 som netop omhandler en pulje som vores foreninger kan søge.

Du kan læse hele forslaget på  https://dagsordener.gribskov.dk/vis?id=fee1c79e-7454-4b97-b96e-adc3c82cd10f pkt. 50.

Vi ser frem til en god og konstruktiv drøftelse af forslaget, og vi håber at forslaget vil blive godt modtaget.

Med venlig hilsen

Tonny Nalepa Jensen – Nytgribskov.

Jonna Præst – Nytgribskov.

Morten Klitgaard – Nytgribskov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *