Kom til samtale om et værdigt ældreliv
Torsdag den 14. september kl. 17-19 på Helsingegården, Parkvænget 20, 3200 Helsinge. Klik her og se mere om arrangementet
Mangel på professionel ledelse og virkelighedstro visioner har præget ældreplejen i Gribskov kommune igennem mange år. Hvis man søger på nettet på to ord, hhv. Ældrepleje og Gribskov kommune, så er det der toner frem på skærmen, politikere der trykker hænder på private leverandører, fortællinger om succesfulde private/offentlige samarbejder og de store økonomiske besparelser.
Det fylder selvfølgelig også at man har valgt at udlicitere for 2,6 mia. kr. – landets største udbud på ældreområdet. I kølvandet på dette kommer så alle de lovende ord om at kvaliteten selvfølgelig ikke fejler det mindste. Den halvkritiske borger ville måske vove at stille spørgsmålet: ”plejer pris og kvalitet ikke at følges ad?”
Blandt de mange fremhævede fordele er innovationspuljen, hvor særligt velfærdsteknologi fremhæves. Velfærdsteknologi, der fjerner tiden fra et rigtigt menneske og erstatter dem med smarte wii spil, robotstøvsugere og hjemmetræning på en computerskærm.
Den opmærksomme borger ser også at der i tiden omkring udliciteringen er igangsat et projekt der omhandler definitionen af hvad omsorg er… Det kan man jo tænke lidt over…
Jeg bider mærke i et ældre citat fra social – og sundhedsdirektøren i Gribskov:
”Noget jeg vil fremhæve på baggrund af vores mange års erfaringer med offentlig-privat samarbejde er den dynamik det giver, at invitere flere leverandører ind. Det giver en positiv konkurrence med fokus på best practice, og det giver inspiration til udvikling i opgaveløsningen.”
Best Practise på demensområdet står i disse dage bøjet i neon. Dagmarsminde. Her er netop den omsorgsoase som Maj Bjerre Ejby måske ej heller så i sin tid som sygeplejerske i Gribskov kommune.
At blive budt velkommen for derefter at få visiteret færre midler end hvad ret er, er et eksempel på kommunens manglende viden om hvad omsorg og god ældrepleje er. Politikerne citeres allerede i 2015 for at der må ses på udmålingen, men intet er sket. Nu står kommunen med en stævning for at Dagmarsminde kan få midlerne hjem. Det er pinligt at være vidne til.
Omsorg og livskvalitet er jo alt andet end tal på bundlinjen, takke –taler og velfærdsteknologiske projekter. Det er lysten til at se det enkelte menneske, hvad det indeholder, hvem de har været og hvilket liv de har levet. Det er interessen for mennesket og for at livet ikke er slut – men fortsat skal leves – blot på ændrede vilkår.
Maj Bjerre Ejby har skabt en revolution – mod masseproduktionen, mod ledelse der gemmer sig bag skrivebordene og på de lange gange, mod industrikøkkener, imod overmedicinering, dårlige normeringer, i mod det uæstetiske og grimme og rettet sig mod alt det modsatte.
Hvorfor ikke se og lære af best practise, når den er lige der for næsen af os? Dagmarsmindes eksempel kan uden tvivl oversættes til de andre områder af ældreplejen på plejecentrene – hvor baren for pleje, omsorg og æstetik kan flyttes så den er i øjenhøjde for selv du og jeg.
Visioner for ældreplejen i Gribskov bør i fremtiden fokusere på den reelle værdi for den enkelte borger med plejebehov, og på hvor den ydede hjælp kan bidrage til den enkeltes livskvalitet. Samtidig bør visionerne også omhandle den attraktive kommunale arbejdsplads indenfor ældreområdet, hvor den ansatte bliver af lyst og ikke af nød. Det stadigt voksende antal ældre har brug for at vi også i fremtiden kan tiltrække kompetent arbejdskraft til ældreområdet. For at dette skal lykkes skal vi i Gribskov kommune se indad og ændre på det blakkede ry ældreplejen har udadtil.
Jeg arbejdede tilbage i 2005 og en årrække fremover, i Gribskov kommune som hhv. hjemmesygeplejerske og siden som leder af en af plejeafsnittene under PlejeGribskov.
Ældreplejen var allerede dengang under et stort pres. Rum og tid til omsorgen blev skiftet ud med lange kørelister hvor der skulle presses flest mulige besøg ind og hvor effektivitet var det fremherskende paradigme.
På plejecentrene blev der indført visitation af forskellige plejepakker, der definerede den enkeltes plejebehov. At sidde med kommunens visitator, var den rene farce. Der blev skrivebordsvisiteret til alle centrets beboere. De fik ikke besøg og blev reelt vurderet af den der skulle udmåle deres behov for hjælp. Fik en beboer visiteret mere pleje, der udløste en større plejepakke, betød det at en af de andre beboere fik visiteret mindre, så tingene i sidste ende bare var en omfordeling af ressourcer. PlejeGribskovs daværende ledelses holdning til dette var, at kommunen kun havde en vis pose penge at dele ud. Gynger, karusseller og kvoter.
Jeg er ikke i tvivl om at de gæve social – og sundhedshjælpere, -assistenter og sygeplejersker jeg arbejde sammen med, tilbage i 2005 og årene frem, alle som en, gerne ville have kunne give det samme som May gør idag – jeg ville i hvert fald gerne. Jeg er heller ikke i tvivl om at det samme ønske er gældende hos Gribskovs nuværende stab af sundhedspersonale.
Hvordan får vi så en ældrepleje vi vil være bekendt ?
Jeg tror på at det kræver et byråd der indeholder lokalpolitikere, der har fulgt med tiden, der er villige til at gøre op med Djøf’ernes mange projekter som fjerner sig mere og mere fra kerneopgaven i pleje af den ældre borger. Det vil måske også give nogle interessante vinkler på debatten hvis deltagerne i den, selv har været en udøvende del af ældreplejen.
Det betyder at man i Gribskov kommune skal ansætte de kompetente ledere, der ved hvad der skal til, og ikke falder for at løfte den der har ”holdt ud længst”.
Og sidst men ikke mindst, så kræver det mod.
Nyt Gribskov har modet til at sætte en ny dagsorden med fokus på omsorgen og det værdige ældreliv – på en måde hvor det reelt kan mærkes hos borgeren og hos det personale der brænder for at give den ældre en værdig pleje og behandling.
Pernille Kromann Sams
nytgribskov
