Anders Gerner Frost

 

ny borgmester

FAKTA

Bopæl: Tisvildeleje, Gribskov

Stilling: Medindehaver Danbolig

Alder: 37 år

3 målsætninger
Nytænkning og samarbejde

Mit og nytgribskovs helt klare mål er, at vi efter et valg kan sammensætte et byråd der kan og vil samarbejde værdigt til glæde for alle, der bor i kommunen. Vi skal blive endnu bedre til at tænke nye løsninger, hvis vi fortsat skal levere de kerneydelser som en kommune skal og fortsat udvikle Gribskov i gode fællesskaber til brug for alle.

Gribskov – det naturlige valg

Gribskov kommune er et vidunderligt sted at bo og leve. Det er derfor, at jeg, min kone og vores tre børn netop bor i Gribskov.  Kan det blive bedre? Ja selvfølgelig kan det det. Og Gribskov kommune har selvfølgelig udfordringer og store opgaver foran os, som vi skal løse, når vi vil være det naturlige valg som bo kommune.  Vi har gennem de seneste år taget de første skridt i den rigtige retning og opbygningen af en stærk og robust økonomi er en af forudsætningerne.

Gribskov skal også være det naturlig valg som arbejdsplads. Kommunen er den største arbejdsplads og efter min bedste overbevisning, skal alle medarbejdere i kommunen være glade, trygge og dygtige. Det handler om ledelse og det handler om kompetenceudvikling hos alle medarbejdere.  Hvis vores folkeskole skal være den bedste i Danmark, kan det kun ske med tilfredse medarbejdere.

Lad os fortsætte arbejdet og med at blive det naturlige valg for unge som gamle.

nytgribskov – ny borgmester

Som borgmester vil jeg arbejde for nytænkning, samarbejde og borgerinddragelse. Jeg er overbevist om, at det er omdrejningspunktet i arbejdet for en god kommune for alle borgere. Vi skal give plads til forskellige løsninger i de forskellige områder af vores kommune. En kommune er ikke en fabrik. Det handler nemlig om mennesker. Vi skal skabe plads til gode kommunale løsninger i sund konkurrence med private initiativer, som skoler, gartneropgaver eller meget andet. Vi skal lade lokale ideer spire og jeg vil arbejde for Gribskov kan underbygge de vigtige forskelligheder i respekt for fællesskabet og for de svageste.

Jeg har mod til at handle og stå ved mine beslutninger. Jeg vil altid arbejde ansvarligt for det mandat vælgerne har givet mig. En stemme på nytgribskov – og mig – er en stemme på ansvarlig politik i et lokalt perspektiv, til gavn for hele Gribskov.

 

One comment

  1. Jeg tror, du vil gøre det bedre end vores tidligere borgmestre.
    Men – “Hvem i hela verden kan man lita på?” Citat fra Hoolabandoolaband.

    Jeg er knapt 66 og ønsker selvfølgelig gode pensionistforhold her i min kommune. Kan Nytgribskov sikre mig det, eller skal jeg flytte til min oprindelige hjemby – Hillerød ?
    Mange helsingeborgere kender mig fra boghandelen i Østergade gennem 12 år.
    Skoleforhold er ligeså vigtige – uden kloge børn går Danmark ned med flaget.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *