Simon Mortensen

FAKTA

Bopæl: Helsinge

Stilling: Pædagogstuderende

Alder: 22 år

3 målsætninger
Et nyt syn på de unge og deres opholdsteder

Vi har ungdomshuset, men hvorfor bliver det ikke brugt mere? Hvorfor vælger man, at hænge ud på stationen? Hvordan får vi dem flyttet? Vi er nødt til at gøre noget for de unge, så de har lyst til at blive i kommunen. Om det er et nyt diskotek, en adventure park, multibane eller noget andet. De unge skal inddrages og lyttes til.

Billigere og nyttige ungdomsboliger for alle under 25 år

Det skal være muligt for unge under 25 at få et sted at bo i Gribskov Kommune. I dag er det næsten kun muligt at få noget at bo i billigt, hvis man er under uddannelse. Men mange unge vil ikke bo hjemme, når de fylder 18 og det er ikke til at få en bolig, der er til at betale i kommunen. Det skal der laves om på. Om det skal være små områder, hvor der bliver lavet små lejligheder, hvor man kan bo sammen med andre unge, må man jo se på. Hvis vi ikke får de unge til at blive, så mister vi dem. Vi har brug for unge, som bliver i kommunen og uddanner sig og derefter stifter familie. På den måde kan vi også være med til at holde folk i Gribskov. Billigere boliger giver også plads til uddannelse, selvom man skal med det offentlige til Hillerød eller København for at uddanne sig. Vi skal hjælpe de unge – de er fremtiden.

En kommune med selvforsynende energi

Vores kommune skal være med helt fremme omkring rigtige energiløsninger. Vi skal være på forkant med nye ting. Energiløsninger skal tænkes ind i nybyggeri. Fx bør en ny flot skole, som Nordstjerneskolen i Helsinge forsynes med solceller og vindmølle, som kan være med til at producere energi på skolen. Det skal der tænkes ind fremover, så Gribskov kan være med helt fremme.

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *