Thomas Elletoft

FAKTA

Bopæl: Holløse

Stilling: Restauratør og kok

Alder: 40 år

3 målsætninger
Gribskov kommune skal være kendt for høj fødevarekvalitet

Jeg vil arbejde for, at få integreret landbruget meget mere i vores alle sammens hverdag. Gribskov skal være kendt for kvalitetsfødevarer. Vi har naturen, miljøet og omgivelserne til først og fremmest at være vores eget spisekammer, men også hele Københavns fødevarekøleskab. Derfor skal kommunen indgå i dialog og finde aftagere til landbrugets varer – ligesom kommunen skal aftage lokale råvarer fra vores egne landmænd. På Gribskovs skoler, institutioner og plejehjem skal der serveres ernæringsrigtig mad af lokalt producerede råvarer.

Gribskov skal kendes på god kvalitet og høj service

Både borgere og besøgende i Gribskov skal mødes med høj kvalitet og god service. Turismen er afgørende for Gribskovs udvikling og vækst og derfor skal der stabes mere dialog med turisterhvervets parter så vi sammen kan udvikle kvaliteten af tilbud borgere og turister møder.

Skabe møde og relationer på tværs af generationer

Vi skal have flere arrangementer, som skaber fællesskaber på tværs af generationer. Generationerne kan lære meget af hinanden og i langt højere grad gøre brug af hinandens resurser. Kommunen skal støtte op om lokale initiativer, som skaber rum for dette møde – ikke nødvendigvis ved at smide penge i alt, men også ved at være med til at brande og fortælle om lokale initiativer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *