Langsigtet budgetaftale med bred politisk opbakning.

I nytgribskov glæder vi os over at den 2-årige budgetaftale, der blev indgået i 2019, med alle partier i byrådet, kan fortsættes. Dette skaber ro om vores fælles strategiske sigte, og understøtter byudviklingen i Gribskov, således at vi også i fremtiden har et fundament for velfærd til alle.

I nytgribskov glæder vi os endvidere over, at det anlægsbudget der blev vedtaget i 2019 nu er ved at blive realiseret, og at blandt andet opførelsen af det sundhedsfaglige hus gør, at der spares på driftsudgifterne til mursten. De sparede midler kan overføres til servicerammen, og dermed direkte ud til borgerne i form af velfærd. Det glæder os at der er cykelstier på vej, at den nye vej mellem Græsted og Gilleleje er på vej, samt at der er afsat midler til opretning på vedligeholdelsesefterslæb på Græsted skole, Bjørnehøjskolen og Gilbjergskolen. Derudover at der er trafiksikkerhedsløsninger på vej på Kildevejen, samt ved afslutningen af motorvejens forlængelse.

Vores velfærd handler blandt andet om ældreplejen, skoler, daginstitutioner og meget mere. Vi ved, at hele byrådet ønsker den bedste velfærd til vores borgere, men vi ved også, at vi ikke kan bruge flere penge på velfærd og drift, da vi er underlagt et serviceloft bestemt af regeringen og KL.

Heldigvis ønsker det brede flertal i byrådet at udvikle Gribskov, og med en sund økonomi som aftalen indebærer, tror vi på fremtiden. Det er dog vigtigt at huske at det kræver byudvikling og udvikling af vores byer, veje mm, så vi kan vende demografien, og få flere nye borgere til kommunen.

Tak til byrådet for at vi sammen udvikler vores kommune, til glæde for os alle sammen. 

Anders Gerner Frost, Borgmester, nytgribskov

Pernille Søndergaard, Gruppeformand, nytgribskov

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *