Ny skole i Gilleleje nu

folkeskolen i GribskovPengene er afsat og foranalysen er gennemført – alligevel vælger Venstre og DF at sætte spørgsmål ved, om der skal bygges en ny skole i Gilleleje.

Der har i løbet af 2013 pågået et stort og grundigt arbejde med at undersøge muligheder for at renovere de nuværende skolebygninger eller bygge en ny skole i Gilleleje. På den baggrund blev det vurderet, at en renovering ikke er hensigtsmæssig og derfor er anbefalingen klar. Gilleleje skal have en ny skole.

Skolernes stand fremstår i dag utilstrækkelig og der er et større vedligeholdelsesefterslæb, som vurderes til at koste 80 mio kr. i renoveringsomkostninger. Samtidig understøtter skolen ikke moderne undervisningsformer og udgør i dag ikke et sundt og attraktivt læringsmiljø for børn og unge i og omkring Gilleleje. Det skal vi selvfølgelig se at gøre noget ved.

En ny skole står til at koste 150 mio. kr. Det er mange penge, men det er penge, som byrådet allerede har fundet og indregnet i nuværende budget. Derfor må der ligge andre politiske motiver bag, når Venstre og DF vælger, at der ikke skal bygges den skole, som man har lovet børn og forældre i Gilleleje.

Min anbefaling vil være, at vi trækker i arbejdstøjet og skaber et sundt og attraktiv læringsmiljø i Gilleleje – som man har gjort det i Helsinge.

Lad os bruge energien og kræfterne på at drøfte, hvordan vi skaber et attraktiv læringsmiljø i nye rammer – i stedet for at diskutere OM der skal bygges en ny skole i Gilleleje.

Sisse Krøll Willemoes

nytgribskov

Kandidat for nytgribskov til kommunalvalget
Næstformand i Børneudvalget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *