Ole Krog

Kære borger i Gribskov.

Mit navn er Ole Krog. Jeg er kandidat til kommunalvalget den 16. November 2021.

Jeg stiller op for NytGribskov.

Det gør jeg fordi NytGribskov er en lokalliste hvor der kun er fokus på det lokale i Gribskov. Jeg ønsker at gøre nogetgodt for vores ældre, unge og børn, ja… også for dig. Jeg er stolt af at bo i Gribskov og vil værne om vores fantastiske natur. Gribskov har det hele. Mageløse skove, Heatherhill og de smukkeste strande. Vi er priviligeret at bo i en så fantastisk natur. Og den skal vi passe godt på.

Samtidig skal Gribskov også udvikle sig. Vi vil gerne have at flere flytter til Gribskov. Så får vi flere skatteindtægter og det er nødvendigt fordi udgiften til velfærd bliver større i fremtiden. Bl.a. fordi der bliver flere ældre som skal have pleje.

Vi skal tænke miljøet med ind i udviklingen så vi både har noget smukt og bæredygtigt at kigge på fremover.

Mine mærkesager er:

– Bedre ældrepleje

Fordi jeg selv arbejder i hjemmeplejen og synes at de ældre har krav på respekt og værdighed.

Som kommune skal vi levere en pleje som vi kan være stolte af. Det har vores ældre fortjent.

– Hjælp til frivillige og medlemmer i foreninger, herunder vores sportforeninger.

De frivillige gør et stort arbejde for os allesammen. De har brug for vores hjælp.

– Støtte til iværksættere og erhverv

Jeg er selv selvstændig og iværksætter, og jeg ved hvor svært det er når man er ung og kæmper for at starte en virksomhed.

Mine erfaringer vil jeg dele med unge og nye iværksættere så de kan få støtte til at realisere deres drømme og ideér.

Vi skal leve af erhvervslivet. De skaber jobs og muligheder som kommer os alle til gode.

Hvis du giver mig dit X, vil jeg arbejde for dig -og for os alle sammen i Gribskov.

Stem på Ole Krog

NytGribskov