Skal være bedst til iværksættere

PRESSEMEDDELELSE:

Vi skal være med i feltet til kåringen af Danmarks bedste iværksætter-kommune indenfor de næste fire år. Det er målsætningen for nytgribskov. Vi vil samle kræfterne i både skoler og turisme- og erhverv for at udnytte det store potentiale, og have sat iværksætteri på skoleskemaet og ind i erhvervs- og turismepolitikken.

Vi allerede er stærkt opmuntret af, at Gribskov Kommune allerede ifølge en analyse fra Erhvervsstyrelsen er blandt de otte bedste til at udklække iværksættere fra vores skoler. Det er fra skoler i hovedstadsområdet, der fostres flest iværksættere, og det skal følges meget aktivt op med at få iværksætterne til at blive i Gribskov – eller til at etablere deres virksomheder her. Her ligger vi længere nede på listen – men der er stort potentiale.

Vi har i erhvervs- og turismeudvalget allerede taget initiativ til et væksthus i det tidligere jobcenter på Stæremosen i Gilleleje, hvor en del af pakken også er rådgivning for iværksætterne. Der er lidt i misforhold i, at vi i Nordsjælland er bedst til at udklække iværksættere, men at det er fem jyske kommuner, der netop nu er i opløbet om at blive årets iværksætter-kommune. Her vil vi med.

Der skal arbejdes meget aktiv for at vi får et solidt iværksættermiljø, og en ny branding af vores område skal få iværksætternes øjne op for Gribskov – blandt andet gennem Kongernes Nordsjælland, hvor iværksætteri kan blomstre indenfor både erhverv og turisme.

Det er også vejen  til at de erhvervslokaler, som er ledige i byområderne, bliver fyldt med aktivitet. Det gælder også i landsbyer og landsområder.

Anders Gerner Frost formand Børneudvalget (nytgribskov)
Morten Ulrik Jørgensen formand Erhvervs og Turistudvalget (nytgribskov)
Sisse Krøll Willemoes politisk formand nytgribskov

Anders, Sisse og Morten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *