Jeg vil gerne bo i en kommune, hvor modige politikere hilser diversiteten velkommen

Jeg sidder og kigger ud i min skønne, men temmelig uplejede have. Den er ved at vokse ud over matriklen af frodighed. Jeg plages ´ ofte af dårlig samvittighed over at se havens vækster brede sig, men lige netop i år har jeg valgt at nyde den mangfoldighed af dufte, lyde og insekter som vildnisset kalder på.

Der er ét ord, der melder sig, når jeg ser ud af mit vindue – diversitet – et ord som smager af muligheder, oplevelser, eventyr, fortællinger, af liv og udvikling.

I mit liv har jeg boet mange steder, og rejst i forskellige egne af verden. Da jeg skulle slå mig ned og stifte familie, valgte jeg med vilje ikke at bosætte mig andre steder end her og diversiteten var en af grundene til dette.

Jeg valgte nordkystområdet og kommunen, fordi Gribskov ikke er én lokalitet, ét vartegn eller én befolkningsgruppe, men en mangfoldighed af kulturelle islæt og naturtilbud som spænder vidt. Man kunne nævne i flæng Munkerup Have, Gilbjerg Hoved, Esrum Kloster,  Musik i Lejet, Kunst i Fileten, Heatherhill, ro- og kajakklubben, musik- og billedskolen, Hulerød Kro, Jazz i Gilleleje, Ramløsescenen, strandområderne osv.

På samme måde har jeg også helt bevidst valgt, at begge mine børn skulle gå i den lokale folkeskole, fordi de her med sikkerhed ville møde en mangfoldighed af forskellige familiekulturer og forskellige børnefællesskaber. Alle børn lever som en del af deres skolekarriere børnefællesskaber; fællesskaber er der ingen, der kan leve uden – ja vi går i stykker, hvis vi ikke er en del af et fællesskab.

Diversitet kan vi måske godt leve uden, men hvordan opleves og mærkes et fællesskab uden diversitet? Historien har vist masser af eksempler på fællesskaber uden diversitet og særligt ét land i Asien nedkæmper stadig massivt enhver form for ansats til muligheden af at tænke anderledes.

For at få børn og unge, der er drevet af nysgerrighed og har appetit på at bidrage ind i fællesskaber, er der brug for en hverdag med mulighed for at skabe, at gå på opdagelse og alternative måder at forstå verden på.  Når vi opdager nye sider hos sidekammeraten, inspireres vi og bygger videre.  Hvis sidekammeraterne ligner mig til forveksling, så bekræftes min nysgerrighed på mig selv, men jeg drives ikke nødvendigvis videre ud i opdagelse, læring og skaberlyst.

Den kommune jeg gerne vil leve i, satser på at skabe betingelser for børns læring og trivsel, der bl.a. har diversitet som en grundlæggende værdi i alle fællesskaber børn færdes i.

Jeg vil gerne bo et sted, hvor jeg ikke kun ligner min nabo, men også har mulighed for at blive tilpas forstyrret af andre måder at leve og trives på.

Jeg vil gerne bo i en kommune, hvor modige politikere hilser diversiteten velkommen og arbejder på, at dette også trækkes ind i det lokalpolitiske byrådsarbejde.

Dette gøres bedst ved, at der arbejdes hen i mod politiske løsninger med respekt for forskellighed og mangfoldighed og respekt for, at der er lige så mange vælgere som skatteydere i kommunen. Derfor hilser jeg det velkommen, at vi aktuelt ikke behøver at begrænse os politisk til traditionelle politiske ideologier, men også har mulighed for at satse på et bredere felt af livsperspektiver.

Jeg satser på et nytgribskov i det lokalpolitiske arbejde, fordi jeg ønsker diversiteten helt ind, hvor dansen startes – helt ind hvor beslutningerne tages.

Charlotte Gesner

nytgribskov