Jeg er glad og stolt over, at bo i en kommune som både har veldrevne kommunale og private institutioner.
For os i Nytgribskov handler det om den forskellighed som vores institutioner har, ikke så meget om den er privat eller kommunal.
Vi tror på, når forældre skal vælge institution, så er det ikke valget mellem om det skal være privat eller kommunal der fylder men hvordan den pædagogisk tilgang er.
I Gribskov har vi et bredt udbud af daginstitutioner, kommunale, selvejende og private, og hver med deres profil. I Gribskov er vi stolte af at kunne tilbyde denne variation af dagtilbud, for det betyder at et hvert valg er et tilvalg.
Det er derfor også med vemod, at vi ser Regeringens aftale om en afvikling af de private daginstitutioner på sigt. I NytGribskov havde vi hellere set, at man også i fremtiden kunne åbne private daginstitutioner og dermed også i fremtiden have private daginstitutioner side om side med de kommunale. Vi tror på tilvalg, ikke på ingen valg.
I Gribskov Kommune er vi så heldige at have en god blanding af private og kommunale institutioner med en masse dygtig pædagogisk personale som hverdag er med til at sende vores børn videre på den dannelses rejse som de er.
Mvh
Morten Klitgaard
Næstformand i Børn,idræt og Familie
Nytgribskov