Om en uges tid er der kommunalvalg og hvis du bor i Gribskov, så kan du sætte dit kryds ved Gribskovs eget lokale parti – nemlig nytgribskov.
Nytgribskov er et lokalt parti med en samlet strategi for udvikling af Gribskov og for de samlede kommunale opgaver, og altså ikke en lokalliste, der er opstået på baggrund af en enkeltsag. Styrken ved et lokalt parti er at vi ikke skal tage landspolitiske hensyn eller indgår i den traditionelle blokpolitik, men kan arbejde målrettet for de gode lokale løsninger for vores lokalsamfund i Gribskov.
I nytgribskov er vi optagede af at inddrage borgerne tidligt i beslutningerne, gå nye veje og sikre et bredt samarbejde for at opnå varige løsninger. Som lokalt parti ligger det også i vores DNA at fokusere på lokale løsninger i vores mindre bysamfund. Derfor har vi gennem det sidste halve år været rundt til samtaler i 12 af kommunens byer. Samtaler, hvor vi sammen med borgerne i loaklsamfundet drøftede styrker, potentialer og udfordringer for netop deres lokalsamfund. Vores opgave politisk er at bære lokalsamfundets ønsker ind i byrådssalen, så vi kan skabe mangfoldige og attraktive lokalsamfund, som tilsammen udgør Gribskov kommune. Vores fokus er altså ikke udelukkende på de tre store byer, men på netop det sted, hvor du bor.
Nytgribskov blev dannet for godt 5 år siden og fik ved sidste valg blev vi Byrådets 3. største parti med 15% af stemmerne. Det rakte til 4 mandater i byrådet. Såvel byrådspolitikerne som medlemmerne af partiet er en god blanding af nogle med lang politisk erfaring fra både rød og blå blok, og ikke mindst personer der ikke selv har kunnet se sig i et traditionelt parti, men som har holdninger, engagement og brænder for at gøre en forskel lokalt.
I nytgribskov mener vi, at der mangler en klar vision for vores kommune. Derfor har vi udviklet et strategikort, som vil danne rammen for vores politiske arbejde de næste 4 år:
https://www.paperturn-view.com/da/nytgribskov/nytgribskov-strategikort-2017-pdf?pid=MTc17299
Se mere om hvem vi er i nytgribskov og hvad vi står for på www.nytgribskov.dk
Byrådsgruppen

Borgmester-kandidat


