Folkeskolereform – også i Gribskov

Når debatten om fremtidens folkeskole på landsplan kører for fuld kraft , kan man som formand for børneudvalget i Gribskov ikke lade være med at glæde sig over det, vi som kommune selv har opnået i det vedtagne budget – og i de seneste tre år i øvrigt. Det er for Gribskov en historisk periode med en snart ny og fantastisk skole og svømmehal i Helsinge og med en skolestruktur, som fremadrettet sikrer de små skoler i et lokalt og trygt miljø, trods et faldende børnetal samt etfokus på en stærkere faglig udskoling i de større byer.

Med det netop vedtagne budget er vi et stort skridt foran den dagsorden, Folketinget forsøger at sætte lige nu. I Gribskov er vi nemlig også optaget af at forbedre vores folkeskole. Fra næste skoleår kan vi allerede lancere en times undervisning mere pr. dag til alle elever i Gribskov. Vi finansierer ikke den ekstra time med et indgreb i lærernes arbejdstid som folketinget foreslår. Vi har bl.a. ved at skolerne inkludere flere elever fundet midlerne, altså skolerne har fundet midlerne selv. Vi sparer ikke på skoleområdet i Gribskov. Derimod investerer vi  i vores børn til  gavn for alle elever – både de stærke og mindre stærke. Vi har afsat 41 mio. kr. til børnebyer, som i store træk handler om en styrkelse af de lokaledagtilbud og skoler samt en bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole. En dagsorden, der udover flere undervisningstimer i skolen, også er en del af det, Folketinget arbejder med lige nu.

I Gribskov Kommune er vi altså meget langt i forhold til en stærkere folkeskole. Vi i nytgribskov vil arbejde målrettet for fortsat fokus på en stærk indskoling med børnebyer mm, men vi vil ligeledes tage intiativ til, at vi også sætter endnu mere fokus på de nye udskolingsmiljøer, så vi kan løfte vores skole og resultaterne gennem hele skoleforløbet fra 0. klasse og op. Dette skal ske i et tætsamspil med de fantastiske medarbejdere, elever og forældre, som netop er styrken og  hvis resurser er en nødvendighed, hvis det skal medføre de gode resultater, hele byrådet ønsker at prioritere de næste år. I Gribskov vil vi selvfølgelig følge Folketingets arbejde med folkeskolen nøje. Lige nu er vi et skridt foran, men der skal arbejdes benhårdt, hvis vi fortsat skal forbedre vores folkeskole.

 

Anders Gerner Frost

Børneudvalgsformand (nytgribskov)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *