Henrik Magelund

Jeg bor i Gilleleje, hvor jeg er selvstændig og driver virksomheden Casagent.

Har boet i Gilleleje sammen med min kone Charlotte siden 1997. Min kone er også selvstændig, oghar butikken Frk.Mage. Sammen har vi 2 voksne sønner.

De seneste mange år, har jeg været formand for Gilleleje Handels- og Turistforening.

Mit hjerte banker for vores område, Gilleleje og Gribskov, for handlen og udviklingen af vores områder.

Fokus har i de seneste år været at præge udviklingen i Gilleleje, da jeg var formand for Gilleleje Handels- og Turistforening.

Det er den passion og erfaring jeg gerne vil bringe ind i byrådet.

Vi er som kommune og byer afhængig af der kommer besøgende og handlende til vores byer. Det er med til at holde vores byer i live. Og det er med til at holde værdien af vores boliger!

Derfor er vores byliv alfa og omega for vores samfund. Skoler, butikker, foreninger, spisesteder, kultur, institutioner mm., er afhængige af det liv byerne genererer. 

Vi skal derfor fortsætte den proces som allerede er sat i gang, og sætte ekstra fokus ind på de områder, som endnu ikke er i gang.

Vi oplever i disse år familier søger væk fra København, og der skal vi som kommune være klar til at byde velkommen!

Jeg vil arbejde på at skubbe bagpå denne udvikling, jeg vil arbejde for de brede aftaler i byrådet, og jeg vil arbejde for, at vi i byrådet har fokus på bæredygtige løsninger!

Jeg synes Nytgribskov har opnået rigtig meget i de seneste 4 år i byrådet, og den proces vil jeg gerne bidrage til at fortsætte!