Livet rummer mere fantasi, end vi kan have i vore drømme

valgValgkampen i  det demokratiske Danmark er nu i fuld gang, op til kommunevalget 19. november 2013. Hvor langt er vi gennemsnits danskere så egentlig kommet i vore dialogform, vore medborgere imellem?

Vi er en del ældre som husker valgkampe til såvel lokalvalg som folketinget, som var et spørgsmål om at latterliggør modstanderen mest muligt, selvom det så var helt uden for emnet, ved valgmøder eller i dagspressen.

Nu går jeg så og tror på, at vi i vores civiliserede samfund er kommet lidt længere med alt den visdom og elektroniske udvikling, som nu stilles til rådighed.

Jeg drømmer om, at vi kan holde en sober tone i debatten, at vi vil respektere de, som har en anden opfattelse af livets forhold og muligheder, selvom vi ikke er enige i deres opfattelse af, hvordan også lokalpolitiske forhold bør/kan udvikle sig.

Når vi ser på  Gribskov Kommunes budget på over 2 milliarder årligt, ved vi godt, at samtlige partier må rette ind på 90 procent af budgettet. Det er nemlig faste udgifter til lønninger, drift m.m. som kun kan reguleres i et meget lille målestok, så der er egentlig kun ca. 1o procent at lege med, når alt kommer til alt.

Nu er det så et spørgsmål om diplomati og forhandlingsevne at overbevise sine medborgere og politikere om, at man har en god sag eller en god ide. Ideer og sager kan næsten altid forhandles igennem i deres ordlyd eller i reduceret form, hvis udgangspunktet er sobert og med gensidigt respekt for modparten.

Vi er nået rigtigt langt fra stenalderen og til 2013, og jeg er ret sikker på, at den kloge politiker er klar til at ændre standpunkt og holdning langt af vejen, såfremt argumentet er overbevisende nok.  Den dumme gør det aldrig.

Vores fantasier, forhåbninger og drømme bærer os igennem hverdagen og vil også bibringe vore ønsker om en fin og sober valgkamp i  Gribskov kommune.

Troen på fremtiden danner stærke meninger , men ingen har monopol på at ” flyve i flok, fordi  de er mange nok”.

Erik  Nørgaard

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *