Mangeårigt manglende ansvar

AF BO JUL NIELSEN, GRUPPEFORMAND (A) & ANDERS GERNER FROST, GRUPPPEFORMAND (G)

BOLIGPOLITIK: Skiftende Venstre-borgmestre har i gennem tiderne i Græsted Gilleleje og Helsinge kommuner ikke været deres ansvar bevidst, i forhold til den politiske prioritering af boligsammensætningen i kommunerne. Anders Gerner Frost

Sagen om den pensionerede fisker for Gilleleje, Eivind Eliasen, der ikke kan få en ældrebolig eller en anden almen bolig anvist af kommunen, kan være et eksempel på, at kommunerne og skiftende Venstre-borgmestre har fejlet med deres boligpolitik.

Det er et generelt problem for Gribskov Kommune, at vi ikke har et ordentlig udbud af lejeboliger og det giver en enorm social slagside. Dette eksempel er et af mange, men også yngre mennesker og enlige med børn kan blive ramt af boligmangel. Derfor er der brug for flere mindre og mellemstore lejeboliger i Gribskov Kommune.

Det er en kommunal opgave, at sikre en god social sammensætning, og i sidste valgperiode, gennemførte en Konservativ borgmester, med Socialdemokraterne og nytgribskov, at der i Helsinge for første gang i mange år blev opført ordentlige lejeboliger.

Vi håber, at vores nuværende Venstre-borgmester Kim Valentin tager sit ansvar alvorligt og løser sager som denne. Socialdemokratiet og NytGribskov vil fremadrettet fokusere på denne opgave, som ikke bliver mindre med den pålagte opgave kommunen har i forbindelse med at finde boliger til vores flygtninge.

Vi er bange for, at sager som denne bliver mere udtalt de kommende år, hvis man ikke tager politisk ansvar og foretager handling med det samme.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *