Nytgribskov inviterer Tisvildeleje til samtale

I løbet af de næste tre måneder besøger nytgribskov flere af Gribskovs kommunes mange lokalsamfund for at sætte fokus på lokalsamfundene og indlede dialoger om, de enkelte lokalsamfunds styrker samt hvilke ønsker og drømme borgerne i vores byer har for netop jeres lokalsamfund.

”Gribskov kommune består af mange forskelligartede og unikke lokalsamfund. Vi vil med vores besøg gerne i dialog med dem, som bor der for at undersøge lokalsamfunds særkende og udvikle netop dette sammen med borgerne,” fortæller borgmesterkandidat Anders Gerner Frost fra nytgribskov og fortsætter: ”I byrådet kan der godt være en tendens til at finde standardløsninger på de udfordringer, som opleves lokalt. Det tror vi ikke på. I nytgribskov mener vi, at hvert lokalsamfund skal have lov til at udvikle sig til særlige og unikke byer. Derfor vil vi gerne invitere til samtaler om de enkelte lokalsamfund.

Anders Gerner Frost understreger, at der ikke er tale om et traditionelt vælgermøde, men at det handler om, at nytgribskov som lokalt parti sætte spot på styrkerne vil de enkelte lokalsamfund og sikre at byrådet fortsat understøtter disse. Desuden ønsker nytgribskov, at bære borgernes lokale visioner ind i byrådsarbejdet.

Hver samtale vil blive indledt med at et par lokale ildsjæle giver deres bud på en vision for lokalsamfundet og herefter vil der være åben for samtale og drøftelser mellem alle deltagere i mødet.

På onsdag den 30. august kommer nytgribskov til Tisvildeleje, hvor vi mødes i Galleri Erlander for at tale om styrker, potentialer og udfordringer for lokalsamfundet. Vi skal desuden dele drømme og visioner for fremtidens Tisvildeleje.

Du kan tilmelde dig begivenheden her – men tilmelding er ikke nødvendigt for at deltage.

Nytgribskov besøger følgende lokalsamfund:

  • Græsted                              16. august, Græsted Bibliotek
  • Mårum                                23. august, Mårum Forsamlingshus
  • Tisvildeleje                         30. august, Galleri Erlander
  • Vejby                                     5. september, Vejby Forsamlingshus
  • Esrum/Esbønderup          12. september, Esrum Kloster
  • Annisse                                14. september, Helsingegårdens cafe
  • Dronningmølle/Munkerup 28. september, Munkeruphus, cafeen
  • Søborg                                   4. oktober, Søborg Forsamlingshus
  • Gilleleje                                11. oktober, Gilleleje Museum
  • Ramløse                               23. oktober, RAMHuset
  • Helsinge                               31. oktober, Produktionsskolen

Alle samtalerne foregår kl. 17-19

 

 

 

 

 

Anders Gerner Frost, Borgmesterkandidat

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *