Fællesskab midlet mod ensomhed.
Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre.

Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Vi har brug for at opleve, at vi er en del af noget. Det er ikke nok at have mange venner på Facebook, vi skal ud blandt andre, for det er her der er grobund for at etablere venskaber.
I Gribskov kommune skal vi være bedre til at støtte de foreninger der etablere fællesskaber for os alle. Alle uanset alder, eller hvor man bor, skal have muligheden for at være en del af et fællesskab.
Vi værdsætter de foreninger der giver muligheden for det sunde fællesskab og derved giver øget livskvalitet for borgere i kommunen.
Jeg hedder Oliver Møllenberg og er 20 år. Jeg bor i Gilleleje, og siden jeg var helt lille har idræt – og heriblandt især boksning fyldt i mit liv – især Gilleleje Bokseklub, da en stor del af min familie har eller er aktive, heriblandt min far som har været aktiv i denne forening siden 1987 og jeg selv siden jeg blev født.
Da jeg fyldte 18 år, fik jeg muligheden for at blive professionel bokser. Efter en betænkningstid og dialog med teamet, valgte jeg at sige ja-tak til tilbuddet. Jeg har bokset 10 prof kampe.
Selvom jeg er blevet professionel bokser, er jeg stadig tilknyttet Gilleleje Bokseklub, hvor jeg dagligt træner, derudover er jeg træner for ungdomsholdet samt kampholdet. Det giver mig muligheden for at kunne dele ud af min erfaring, og være med til, at unge mennesker kan være del af et sundt fællesskab.
Jeg ved at jeg er et forbillede for mange unge mennesker, her i Gribskov kommune, og jeg vil gerne vise andre – især unge, at man med seriøsitet og målrettethed kan nå sine drømme samt få indflydelse til at ændre ting til det bedre. Derfor har har jeg taget denne beslutning, om at stille til kommunalvalget.
Med venlig hilsen
Oliver Møllenberg