Pernille Søndergaard

Pernille Søndergaard

Jeg er opvokset i skønne Annisse Nord, og bor stadig i området. Jeg har gået på Bjørnehøjskolen, og herefter på Helsinge Gymnasium. Jeg læste herefter økonomi, strategi og ledelse på CBS. Jeg har i hele min karriere beskæftiget mig med ledelse, strategi og økonomi i rollerne som leder, chef og stedfortrædende direktør.

Jeg har siddet i Byrådet siden 2018, og har i hele perioden været udvalgsformand for Fagudvalget Udvikling, By og Land, medlem af Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi, samt medlem af Økonomiudvalget.

Privat er jeg gift og mor til tre fantastiske drenge.

I min fritid går jeg p.t. til lokalpolitik – som jeg anser som en ekstrem sport §;O)

Vores velfærd i Gribskov kræver investeringer og da den primære indtægt i en kommune er skatteindtægter så er der – i min verden – kun en vej frem og det er at sørge for at vi får flere til, at flytte til smukke Gribskov, således at vi sikrer velfærden også på sigt i Gribskov.

Jeg tror på de brede politiske løsninger hvor vi sikrer at det er kompromiset der er i fokus til glæde for de fleste. Jeg tror på de demokratiske samtaler, der hvor vi oprigtig vil blive klogere på hinanden, der hvor vi oprigtig ønsker det fælles bedste for vores kommune, der hvor vi oprigtig vil hinanden og hinandens bedste.

Gribskov er en fantastisk kommune, en kommune der har potentiale til vækst. Gribskov ligger mindre end 45 km fra Rådhuspladsen, har en fantastisk natur, mangfoldighed i folke-/privatskoler og daginstitutioner, har sportsfaciliteter til det meste og de fleste. Vi har smukke bymidter fra Gilleleje som autentisk havneby, til Græsted med eventplads, til Helsinge med bymidte med stort udbud af detail og endelig vores smukke kystbyer og lokalsamfund i hele kommunen.

Vi har i de seneste 4 år arbejdet målrettet med byudvikling, og rigtig meget er nået.

Vi skal videre og næste byrådsperiode skal arbejdet forsættes og færdiggøres.

Jeg tror på Gribskov, stem på Søndergaard hvis du også tror på Gribskov.